 Beskrevet af: Jens Andresen
 |
Et relativt kort par 4 hul, med et umiddelbart tilforladelige udseende, som dog kan give højhandicapperen problemer. Tee-stedet ligger højt tilbagetrukket i skoven med udsigt over hele hullet ned til green. Der findes to back-tees, så længden kan varieres. Den enkelte turneringsproposition angiver hvilket, der skal benyttes |
 |
Fairway har en ganske svag ”dog-leg” højre, hvilket betyder at et lidt for lige 1. slag nemt kan gå gennem fairway og nå skoven til venstre. Et drive med en smule ”fade” for højrehåndsspilleren er det perfekte udlæg her. |
 |
Fairway er afgrænset til begge sider af skov, som ikke tillader en andet end at hakke bolden tilbage på fairway, hvis man ender der. Ligger man til gengæld midt på fairway har man et tilsyneladende nemt 2. slag ind til en green i 3 plateauer, men green er godt beskyttet af 3 bunkers (som jeg viser her), én foran og én på hver side, til at opfange de upræcise slag. |
|