Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Sund motion i skøn natur: SPIL GOLF!

PanoramaSøger De motion i frisk luft og herlig natur, og vil De motionere under fornøjelige former sammen med venner, Deres ægtefælde og børn?
- SPIL GOLF!

Her i Silkeborg området er der mere end 1.400 mennesker, der har indset rigtigheden af ovenstående. De er medlemmer af Silkeborg Golf Club og spiller på klubbens dejlige bane i Resenbro. Det er en broget sammensat skare og folk fra alle sociale lag og i alle aldre, fra 7 til 90 år. Mange er udprægede sportsfolk, flere er udprægede motionister, men de fleste er en behagelig blanding af begge dele. Næppe nogen idrætsgren favner så vidt som golf.

Golf kan spilles hele året i al slag vejr og på alle tider af dagen. Kommer De en tidlig morgen på en ganske almindelig dag, vil De måske se fire stoute pensionister i højt humør starte en runde på 9, 18 eller huller, det vil sige mellem 6 og 18 km.- og det selvom regnen måske vælter ned.
På træningsbanen vil De se den proff. træner i gang med instruktion af begyndere eller måske klubbens helt dygtige spillere, der aspirerer til landshold, mesterskaber og klubhold.
Efter skoletid kommer ungdommen og sidst på eftermiddagen eller om aftenen forretningsfolkene. Hold efter hold starter, 2, 3 eller 4 spillere - ja man såmænd også gå en runde alene.
En fuld runde 18 huller varer normalt 3-4 timer. Før og efter spillet frister restauranten med fadøl/vand, kaffe, smørrebrød og varme retter.

Har De lyst til at vide mere om golf og muligheder for at komme i gang med spillet, er De velkommen til af aflægge banen og vor forretningsfører på kontoret et besøg.
Vores træner Ian Appleyard kan også fortælle mere om, hvordan De kommer i gang.
Vi håber at se Dem og gerne hele Deres familie i SILKEBORG GOLF CLUB.







Danish International Amateur Championship

Silkeborg Aktiv Ferie