Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Generel information om handicapregulering

Se hvor meget du reguleres ved scores ringere og bedre end dit handicap. (PDF)

Fra Handicapudvalget:
Mange scorekort går i løbet af en sæson gennem hænderne på de personer, der skal sørge for registrering af dit handicap, men for at det hele skal være let og smertefrit for alle parter, er der nogle paragraffer, som I alle skal være opmærksom på:
Iflg. EGA handicapsystemet har vi alle nogle pligter og rettigheder, og enkelte af dem vil vi gerne påpege her.

Ill: DGU-dommer Bjarne Jellesen under 2004 udgaven af DIAC/DILAC.
Foto: Per Pedersen

EDS - Ekstra dags score:
Såfremt du ønsker at blive sat op i handicap har du mulighed (9/18 huller). Du skal  før runden skrive dig på en EDS startliste (hænger i forhallen) med følgende oplysninger:
Dato - spiller navn - medl. nr. - hcp. samt markørens navn.

Laura Schaeffer/pp
§4.5:
Spilleren har ansvaret for sit handicap: Selvom hjemmeklubben udfører servicearbejdet med edb-registrering og regulering af spillerens handicap, er det spillerens pligt og ansvar at kende sit nøjagtige aktuelle handicap
*(se §10.10 og 10.11). Spilleren skal altid anføre stablefordpoint og sammentælle disse på en tællende score. Spilleren har herved mulighed for at følge ændringer i handicap og for at kende sit nøjagtige handicap. Gentagen eller forsætlig undladelse af at give meddelelse om tællende scorer (også NO Return) og private scorer bedre end handicap medfører suspendering af handicappet iht §11.

§8.7:
"No Return" i EDS vil sige, at spilleren har afbrudt spillet og afleverer et scorekort mærket "No Return" og "EDS" og er i stand til at give en god grund til at afbryde spillet. Misbrug af "NO Return" i EDS kan medføre komiteens suspension af spillerens og markørens handicap. Afleveres der intet scorekort mærket EDS, er det ikke at regne som No Return og der handicapreguleres ikke for runden. Den manglende aflevering af en EDS-score er misbrug, som kan medføre komitèens suspension af spillerens og markørens handicap.

*§10.10:
Nedsættelse af handicap sker straks, det udslagsgivende score opnås. Det er spillerens pligt straks at give besked til hjemmeklubbens handicapkomité. Det er spillerens pligt selv at nedsætte sit handicap til det korrekte.

*§10.11:
Forhøjelse af handicap sker den dag, hvor det udslagsgivende score bliver hjemmeklubbens handicapkomité bekendt, og hvor handicappet bliver reguleret.

§8.4:
Spilleren bestemmer selv, hvornår han/hun vil spille en EDS score. Efter en EDS score kan spilleren dog ikke spille EDS de næste 6 dage.

Venlig hilsen
Handicapudvalget

Læs den løbende debat om emnet på dgu.org her...







Danish International Amateur Championship