|
Mads og Rasmus' tur til USA, hvor de besøgte Morten Madsen
Fredag d. 10/2-06 drog vi af sted til Portland, som er den største by i staten Oregon. Vi har brugt turen som en træningslejr, derudover var vi selvfølgelig også ovre for at besøge Morten, som har boet der siden september 2005.
Vi kom til USA og var godt og grundigt trætte, og led af en god omgang jetlag. Vi kom til Portland fredag aften lokal tid. Lørdag stod den på shopping af udstyr. (Man skal jo helst ikke gå ned på udstyret). Allerede søndag stod den på golf. Mortens Coach på hans High School havde inviteret os ud til en privat bane ved navn Astoria, som han var medlem af. Man kunne kun komme ind på banen, hvis man var med et medlem. Banen ligger ca. 1 km. fra Stillehavet. Det var skønt at komme ud på sommergreens igen, og da vejret samtidig viste sig fra den gode side, var det bare at nyde de fire timer rundt på anlægget.
Ugen brugte vi på at finpudse svinget, inden det gik løs til turneringen, som vi skulle spille i Seattle. I løbet at ugen spillede vi forskellige baner i Portland området. Den bedste af banerne vi spillede hed Langdon Farms. Til trods for at Portland ligger i samme tempererede klima, som Danmark var deres baner meget bedre i stand end vores egne.
Sidst på ugen pakkede vi bilen, og tog af sted til Seattle for at spille turnering på en Tour som hedder Northwest jr. Golf Tour. Turneringen blev spillet på McCormick Woods og Gold Mountain. Sidstnævnte er vært for USGA Ameteur Public links Championship i år.
Desværre var vejrguderne ikke med i os weekenden. Spillet blev alle dage udsat en time på grund af frost, men det på trods af det lykkedes det ikke at få banen tøet helt op. Så vi måtte fuldføre turneringen under disse vilkår. Samlet score for de tre runder: Morten Madsen: 80-80-75 (delt nr. 5), Rasmus Baun Mortensen: 78-79-81 (delt nr. 9) og Mads Kristensen: 80-78-82 (delt nr. 12). Alt i alt en god oplevelse, og et glædeligt gensyn med familien Madsen. Og det bliver spændende at få Morten tilbage til Silkeborg for at hjælpe på divisions holdet.
Sidst vil vi gerne takke familien Madsen for deres gæstfrihed.
Hilsen Mads Kristensen og Rasmus Baun Mortensen
| 
