Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Klubmesterskab - Slagspil og Hulspil i Silkeborg Golf Club 2006

Alle fotos: Per Pedersen

Klubmesterskaber Hulspil 2006 - Silkeborg Golf Club 27.08.06
- se hele forløbet af hulspilsturneringen her...

Lørdag og søndag den 26/8 og 27/8 2006 har Silkeborg Golf Club afholdt mesterskab i hulspil for herrer. 16 spillere havde kvalificeret sig til mesterskaberne ved sidste week-ends klubmesterskab i slagspil. Der blev afviklet 15 matcher inden vinderen blev fundet søndag eftermiddag. Der blev vist meget flot golf, især søndag formiddag hvor semifinalerne blev afviklet.

Mesterskabet blev afviklet i typisk dansk sensommervej med sol, torden og kraftige regnskyl. Lørdag eftermiddag måtte turneringsledelsen afbryde matcherne et par timer på grund af torden.
Rasmus B. Mortensen, der i øvrigt er storebror til landsholdspilleren Trine B. Mortensen vandt mesterskabet med 5/3 over Kim Krüger.

Matchen var hård og jævnbyrdig. På 14. hul så det ud til at være slut, men Rasmus røg i bunkeren og mistede hermed et slag så matchen var stadig i live, men op ad 15. hul stod det klart, at Rasmus B. Mortensen skulle trække det længste strå. Da Kim Krüger - der i øvrigt besatte andenpladsen i sidste uges slagspilsturnering - havnede i skoven i sit drive på 15. hul og desværre ikke kom ud i andetslaget var det sket. Matchen sluttede 5/3 uden at der kom bolde i hul på 15. green.

Kommende pro
Tyve-årige Rasmus B. Mortensen kan meget vel have spillet sin sidste turnering som amatør, da han er meget tæt på målet at komme i PGA-pro-lære. Det flotte resultat i dette års hulspilsmesterskab i Silkborg Golf Club kan være et sikkert skridt på vejen mod målet som professionel. Sædvanen tro blev vinderen af et klubmesterskab kastet i søen på niende hul.

Matchen var hård og jævnbyrdig, men hen mod det 15. hul stod det klart, at Rasmus B. Mortensen skulle trække det længste strå. Da Kim Krüger havnede i skoven i sit drive på 15. hul og desværre ikke kom ud i andetslaget var det sket. Matchen sluttede 5/3 uden at der kom bolde i hul på 15. green.

Ja - og så det obligatoriske - Nu har to søskende badet i søen - hvornår bliver det forældrenes tur?

Se flere billeder her...


20.08.06

Silkeborg Golf Club har i den forgangne week-end afholdt de årlige klubmesterskaber i slagspil i alle rækker.
Det var med bange anelser man i turneringsledelsen så frem til starten af turneringen, da vejrmyndighederne havde lovet regn og torden både lørdag og søndag, men heldigvis blev det ikke så slemt.
På trods af regn og torden omkring banen både lørdag og søndag, måtte man kun skride til udsættelse på ca. et kvarter sent lørdag eftermiddag på grund af torden, så tidsplanen holdt fint, og det endte med at blive perfekt golfvejr.
95 deltagere i 8 rækker havde meldt sig til turneringen, og efter nogle gode runder  – nogle rækker spillede 36 huller fra hvid tee og andre ”kun” 18 huller fra normal tee - på den flotte og svært anlagte bane lørdag, blev 58 personer skilt ud til at deltage i finalerunden med 18 huller søndag.
Det store og gode ungdomsarbejde, man i Silkeborg Golf Club har satset på i flere år, begynder nu at vise sig med gode resultater – også til klubmesterskaberne. – Således blev drenge juniorrækken vundet med et slag bedre end herre seniorrækken, et flot resultat der viser at afløsningen er godt på vej.

Piger
Carina Nyehuus, 194 slag
Charlotte Lauersen, 201 slag
Drenge
Morten Ø. Madsen, 221 slag
Kim Krüger, 226 slag
Damer
Danielle Sveinbjørnsson, 241 slag
Pia Ølgod, 260 slag
Herrer
Michael K. Nielsen, 222 slag
Mads Justesen, 228 slag
Midage Damer
Karin Søndergaard, 176 slag
Dorthe Træholt, 178 slag
Midage Herrer
Jan Kyed, 251 slag
Mishael B. Hansen, 252 slag
Old Girls
Connie Dyrlund, 166 slag
Birgit Nyehuus, 189 slag
Old Boys
Poul Steffensen, 172 slag
John Schmidt, 173 slag

Alle vinderne samlet: Bagerste række fra venstre: Poul Steffensen, Danielle Sveinbjørnsson, Morten Ø. Madsen og Michael B. Hansen.
Forreste række fra venstre: Connie Dyrlund, Karin Søndergaard, Carina Nyehuus og Jan Kyed.

Der er næsten blevet tradition for at vinderne af en turnering skal en tur i søen. Søndag den 20. august 2006 var ingen undtagelse. Efter præmieoverrækkelsen fik Morten Ø. Madsen den store ære.







Danish International Amateur Championship

Silkeborg Aktiv Ferie