|
BDO Tilbage til sponsoroversigt
Få kvalificeret og engageret indspil
Nogle gange er det en god idé at se tingene fra en helt ny vinkel. Det gælder uanset, om man står på golfbanen og funderer over, hvordan man kommer videre i en tilsyneladende umulig situation – eller om man som virksomhed har brug for nye øjne på essentielle opgaver som rådgivning og revision.
I det sidste tilfælde er det BDO ScanRevision, man skal ringe til. BDO ScanRevision har i mere end 60 år drevet revisions- og rådgivningsvirksomhed i Silkeborg. Vi beskæftiger i dag omkring 30 medarbejdere, heraf 7 statsautoriserede revisorer. Vi ved, hvad det vil sige at drive egen virksomhed, hvad der får virksomheder til at vokse, og hvordan de vokser i praksis. Og vi kender vores kunder og det erhvervsliv, de er en del af.
På landsplan er BDO ScanRevision en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 26 byer og over 700 medarbejdere. Gennem engageret og fremadrettet revision og rådgivning hjælper vi vores kunder med at skabe sund vækst.
|