Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



ORDENSFORSKRIFTER I OG VED KLUBHUSET

Paragraf 

  1. Klubhuset er åbent for medlemmer og gæster til bane og restaurant. Adgang indenfor områderne bar, ekspedition og køkken er ikke tilladt. Øvrige anvisninger skal respekteres.
  2. Parkering. Cykler, biler, bags, golf-vogne, golf cars skal parkeres/tilbage-leveres på de anviste steder. Reserverede pladser markeret med skilt, gul afstribning eller på anden vis, skal respekteres.
  3. Fodtøj. Der må benyttes golffodtøj uden metalspikes i alle tilgængelige lokaler. Golffodtøj med metalspikes må kun anvendes på løberen til restauranten og til og fra omklædning. "Parkering" af fodtøj i gange, foyer, restaurant eller terrasse er ikke tilladt og medfører krav om omgående fjernelse. Brug skorensemaskinerne ved indgangsdørene til klubhuset.
  4. Medbragt forplejning må ikke nydes i klubhuset eller på terrassen i restaurantens åbningstid.
  5. Golfudstyr må ikke transporteres gennem eller anbringes i klubhuset, restaurant eler på terrasse.
  6. Hunde må ikke medbringes i klubhuset eller på terrassen.
  7. Værdier og effekter. Klubben påtager sig ikke ansvar for medlemmer eller gæsters værdier og effekter. Glemte effekter vil med jævne mellemrum blive indsamlet og anbragt i aflåst depot. Alle uafhentede effekter vil ved sæsonens afslutning blive bortauktioneret til fordel for klubben.
  8. Skader, mangler eller klager bør omgående - mundtligt eller skriftligt - meddeles kontoret.
  9. Rygning i klubhuset er forbudt.

ParagrafORDENSFORSKRIFTER VED OG PÅ BANEN

1.   Etikette og golfregler. Spil på banen er underkastet golfspillets etikette og golfregler.

2.   Spillestart bør kun ske fra 1. tee og hulrækkefølgen skal følges.

3.     Prøvesving/slag er  ikke tilladt på selve teestedet.

4.   River skal anvendes og genplaceres i bunker og i slagretningen.

5.   Banepersonalet må ikke bringes i fare og deres anvisninger/afspærringer skal respekteres.

6.   Stierne skal følges  såvel med som uden golfvogn.

7.   Golf cars må ikke køre i de skov- og lyngklædte arealer, må højest transportere to personer, skal følge stierne og i videst muligt omfang semirough.

8.   Hunde må kun medtages i snor. Evt. efterladenskaber skal fjernes af vedkommende i den anden ende af snoren.

9.   Rygning på banen er forbudt på de skov- og lyngklædte arealer.

10.  Affald skal kastes i de opstillede affaldsbeholdere. Flasker placeres under beholderen. Cigaretrester fjernes af rygeren. Tabte flasker og affald fjernes af alle.

11.  Tabte genstande og udstyr opsamles og afleveres på kontoret.

12.  Areal out of bounds på vest 5. og vest 6. hul på vestbanen må ikke betrædes. Tabte bolde vil blive indsamlet og foræret til junior- og begynderafdelingen.

13.  Træningsbanen. De anviste udslagssteder skal respekteres. Der må ikke indsamles bolde på driving range. Boldspande skal sættes på plads ved boldautomaten.

14.  Vintergolf. Der er færdsels- og spilleforbud på sommergreen og teestedet samt klippede arealer med rimfrost og blankt vand. Der skal tee's op på alle klippede arealer.
Det anbefales at bruge bærebag. 

ParagrafDRESS-CODE

Silkeborg Golf Club ønsker at tage hensyn til de traditioner, der er for golfspillet.

 

Tilladt:

1.      Poloshirts med ærmer.

2.      Turtlenecks.

3.      Skjorter med ærmer.

4.      Golfshorts eller lange golfbukser.

5.      Jeans er tilladt, dog ikke hullede jeans.

 

For damer desuden:

1.      Poloshirts – uden ærmer.

2.      Golfbluser med og uden krave.

 

Frabedes:

1.      Træningstøj overalt i klubben.

2.      Hovedbeklædning i klubhuset.

3.      Færdsel i klubhus uden fodtøj.







Danish International Amateur Championship