Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Thomas Bjørn på hjemmebane

Af: Frits Christensen
Arkivfoto: Per Pedersen

Det blev et par meget lange dage, da Thomas Bjørn mandag og tirsdag 27. 28. august aflagde barndomsklubben i Silkeborg et populært besøg for at pleje sponsorinteresser med clinic og masser af gode råd til kunder og medarbejdere - også internationale - fra både Jyske Bank (mandag) og Backtee (tirsdag).

1870 Thomas BjørnOprindelig havde Thomas Bjørn sat dagene 23.-26. august af til deltagelse i Challenge-turneringen Thomas Bjørn Open, der desværre måtte aflyses, da Dansk Golf Union ikke kunne få de økonomiske ender til at nå sammen.

Under sit besøg i Silkeborg sagde Thomas Bjørn, at han stadig arbejder på en genoplivning af Thomas Bjørn Open med Silkeborgs bane som det foretrukne sted - måske allerede i 2008.

Thomas Bjørn kombinerede sponsorbesøget i Silkeborg med en tre ugers pause og feriebesøg i både Sverige og Danmark. Foruden de mange gode råd til deltagerne havde Bjørn flittig gang i autografskriveriet til især Jyske Banks udenlandske gæster, der var begejstrede for at møde den danske verdensklassespiller under besøget i Silkeborg.

I den kommende uge genoptager Thomas Bjørn sin deltagelse på European Tour, når der spilles i Crans-sur-Sierre i Schweiz, og så er det i øvrigt planen at spille ni ud af de kommende 10 uger i bestræbelserne på at forbedre sin placering på diverse ranglister.







Danish International Amateur Championship

Silkeborg Aktiv Ferie