Tilbage til forsiden

Generelt

Banen

Medlemmer

Turneringer

Gæster

Elite



Indlæg vedrørende træningsbanen

Silkeborg, den 31. marts 2009
Bestyrelsens svar på indlæggene

Referater fra Baneudvalgsmøder er et internt dokument for baneudvalget og bestyrelsen og offentliggøres ikke. Ved en beklagelig fejltagelse blev referatet fra baneudvalgsmødet den 22. januar 2009 lagt på vor hjemmeside.

Der er ikke udarbejdet planer eller konkrete forslag til ændringer på træningsbanen, hvorfor det naturligvis heller ikke har været behandlet i bestyrelsen. Der foregår løbende sonderinger og overvejelser i Baneudvalget om mulige fremtidige tiltag på banen og træningsbanen, som bestyrelsen gennem referater og mundtlige rapporteringer holdes orienteret om.

Bestyrelsen og vort Baneudvalg arbejder hele tiden for at forbedre og fremtidssikre vort anlæg, så vi tilgodeser så mange af vore medlemmers interesser som muligt.

Med venlig hilsen
Kurt Grey Schuster
Formand

Silkeborg, den 31. marts 2009
1615 stormfald 110107SGC har naturligvis overvejet hvorledes skovområdet omkring banen skal se ud.
Vi ønsker et skovområde, bestående af de naturligt forekommende arter. Det vil sige skovfyr, birk, eg, bøg, lyng, ene, blåbær, tyttebær m.m. (danske arter)

I første omgang bliver der hele tiden plantet skovfyr som hoved-træart. Det sker de steder, hvor enten rødgran, sitka bliver syge eller hvor der bliver fjernet contorta, ædelgran, sitka, omorika og grandis.

På længere sigt ønsker SGC en stabil underskov bestående af eg, bøg og birk. Dette gøres for at sikre et blivende skovbillede, hvis en storm skulle vælte skovfyrren. Der vil naturligvis også forekomme yngre skovfyr i en sådan blanding. Det er blot vores erfaring, at selvsåede skovfyr, ikke er stabile ved islag eller vindpåvirkning, da deres rødder ikke magter at gennemtrænge allaget.

Vi har flere steder prøvet at underplante den eksisterende skov, uden held. Den mængde lys, der kommer igennem kronerne er for lille, det er grunden til, at der f.eks. er blevet tyndet langs Dybdalen. En anden grund til udtyndingen er at udvikle trækronerne og dermed stammerne, for ikke at få en ranglet ustabil skov, eksponeret for stormfald.

Ved begyndelsen af Dybdalen tæt på Resenbro, er der en yngre bevoksning bestående af rødgran, sitka og grandis. Det er alle træsorter der er importeret og ikke naturlige i vores land. Her er skoven ikke tyndet i mange år, og det har resulteret i en døende skov. Her er der også blevet tyndet med det formål, at hjælpe de selvsåede birk, og så i første omgang håbe på at nogle af nåletræerne vil overleve. 

Med hensyn til rhododendron, har klubben for mange år siden fået skænket en del planter af Tove Hesel. Disse planter er blevet genanvendt omkring et par teesteder og 25 nye planter er blevet købt. Det er nok rigtigt at kalde alle rhododendron for haveplanter, da de oprindelige provinienser fra Indien og omkring Himmalaya, vel dårligt kan gro i Danmark og slet ikke på så koldt et område som SGC er beliggende.

Det er i dag ulovligt at anvende trykimprægnerede træsveller i naturen. Derfor er trapper og kanter blevet lavet i granit. Desværre ikke fra Bornholm men fra Portugal og Kina.

Skovrideren på Silkeborg Statsskovdistrikt hedder Niels Bundgaard Jensen og Forstfuldmægtigen hedder Ole Juhl Andersen. Dem har vi løbende kontakt til og vi rådfører os med dem, vedr. plantning m.m. Endvidere trækker vi på div. andre skovbrugsuddannede ved Hede Danmark, samt naboforstfolk.

Hvor meget skoven skal plejes er der blandt medlemmerne stor uenighed om. Nogle ser helst at alle døde grene og væltede træer er fjernet, andre at intet er gjort. Vi forsøger at finde en middelvej, samtidig med at vi også skal se en smule på golfspillet.

Med venlig hilsen
Steen Damkilde
Baneudvalgsformand


30.03.09
Indlæg til debatten om træningsanlægget
v/Jan K. Søndergaard

Hvor søren’ finder man lige en beskrivelse/tegning af de omtalte ændringer af træningsbanen? Da vi har et af landets bedste træningsanlæg – tror jeg at der er mange, som er meget interesseret i at læse/se/høre om disse omtalte ændringer.

Specielt er vores indspilsgreen i særklasse. Mange andre klubber misunder os denne skønne ”legeplads”.  Jeg håber, at  vi tænker os rigtig meget om inden vi ændre noget. Hvis vi tager lidt hensyn til hinanden – så kan der vel være plads til alle. Normalt er det vel sådan, at man ikke går hen og øver ”lange” indspil, hvis der står  nogen og træner i bunker – ligesom man ikke går i bunkeren, når der står nogen og træner lange indspil.Men vi kunne selvfølgelig anlægge en bunker, hvor man også kunne træne lange bunkerslag – så vil vores træningsanlæg være fuldendt.Vh Jan K. Søndergaard medlem 16-770


23.03.2009
Vedr. ændring til træningsanlægget

Jeg synes det er meget beklageligt at Bestyrelsen overvejer at lukke ned for træning af det korte indspil til træningsbanen. Jeg kender en del elitespillere og ved at der bliver fostret mange gode golfspillere vha. et godt træningsanlæg, som det vi har i SGC. Både på amatør og eliteniveau. Aalborg Golfklub kan nævnes som et eksempel. Et andet perspektiv er klubbens navn og gode rygte.

I dag er SGC kendt for sin formidable bane, klubhus og træningsanlæg. Dette bliver der også talt om i andre klubber og iblandt andre klubmedlemmer.  Klubben er og bliver med andre ord attraktiv. Og det har vi brug for. Især nu hvor det bliver sværere at tiltrække nye medlemmer. Et andet perspektiv som skal tages med i betragtning er, at såfremt klubben fortsat ønsker at afholde professionelle turneringer som DIAC (Danish International Amateur Championship) er det uden tvivl et plus at have et godt træningsanlæg. Og hvis vi skal gå et spadestik dybere er det vigtigt for os som sponsorerer klubben, at vi bliver eksponeret mest muligt. Både lokalt og nationalt.

Så for mig at se kan denne nedlæggelse resultere i nogle unødvendige konsekvenser. Derfor appellerer jeg kraftigt som sponsor og aktiv spillende amatør til at finde en anden god placering til bunkeren og beholde indspils-muligheden på træningsbanen. Mht. boldproblematikken er jeg enig i, at omkostningerne til golfsporten er høje nok i forvejen.

Derfor såfremt at det ikke bliver muligt at fortsætte med at samle drivingrange boldene op på træningsbanen vil jeg foreslå en proces man anvender i en del andre klubber. Spillerne skal anvende deres egne bolde og selv samle op løbende.

Dette praktiseres bl.a. i Rold Skov Golfklub og fungere optimalt. Jeg håber inderligt at I vil revurdere jeres ændring omkring træningsanlægget. 

Med venlig hilsen
Jan Frandsen Rosenbæk
Medlemsnr. 16-3118
Sponsor i klubben på vegne af Radisson SAS Hotels & Resorts


10.03.2009
Vedrørende forslag til ændring af træningsbanen

Jeg håber, bestyrelsen i Silkeborg  golfklub vil revurdere forslaget til ændring af træningsbanen . Det har vidtrækkende betydning , man ikke som nu kan træne i de korte slag og samle boldene op. Der er er rigtig mange, der benytter træningsanlægget på denne måde. Jeg har forståelse for, at det sikkerhedsmæssigt ikke er godt at slå hen over hovedet på folk,  der står i bunkers, men min oplevelse af forholdene er, at man ikke slår ind på green, når der er personer i bunkers. Det må kunne lade sig gøre at tilgodese begge parter.

Som en nødløsning  kunne man give tilladelse til indspil  på bestemte tidspunkter, eller som den bedste løsning forbyde indspil, når derstår  personer i bunkers.Tænk på at der er mange tidspunkter hvor der er meget få mennesker på træningsanlægget og hvorfor så ikke udnytte det optimalt.

Jeg benytter træningsanlægget meget, men som det er foreslået af klubben, får det følgende virkning:

  1. Det bliver ikke muligt at øve slag fra 80 meter og gradvis afkorte afstanden til green.
  2. Det er en stor fordel at kunne varme op med en spand bolde eller mere med kort indspil og så kunne samle  boldene op.
  3. Vi bruger ca. 700-800 kr. (2 personer) på  træningsbolde om året. Det betaler vi gerne, men med det nye forslag kommer vi op over 2000 kr. om året . Det er for meget, og i betragtning af at forholdene er blevet dårligere, er det en meget høj pris.

Jeg håber at ovennævnte kan bidrage til at vi kan bevare de nuværende fine træningsfaciliteter.

Med venlig hilsenNiels Bruun/Medl. 2329


06.03.09
Til  baneudvalget

Vi vil dog endnu engang påpege at dette forslag ikke er sund fornuft.  Grunden til dette er at for hvert medlem der træner bunkerslag er der nok hen imod 10 spillere der træner indspil fra 40 – 70 meter. Vi kan sagtens forstå, at der skal være gode faciliteter for spillere der vil træne bunkerslag, men de er bare langt i mindretal.

Og så vil baneudvalget – ikke fjerne – men kraftigt forringe/fordyre faciliteterne for os der gerne vil træne disse lidt længere indspil med egne bolde.Måske problemet ville kunne løses ved at placere denne bunker i umiddelbar nærhed af grenen ved lockerrummet. 

FORSLAGEller løsningsmodel 2: Vi kunne sige at de første 4 driving range ”rum” kunne forbeholdes de spillere der ville træne indspil og derefter hente deres bolde igen. Vi mener ikke forslaget fra Jeres side er gennemtænkt og da slet ikke afstemt med medlemmernes ønsker.  Med venlig hilsen /Lars Graven Nielsen

Til Lars Graven Nielsen. 
Tak for dit forslag. Vi kan da fint lave en 30-40 meter lang green på udslagsanlægget så det tilfredsstiller de spillere der vil træne indspil på 30 -70 meter. Opsamling af bolde m.m. er stadig en bestyrelsesbeslutning. Med venlig hilsen/Baneudvalget


18.02.2009
Vi er mange der har set dette forslag omkring indspil greenen fra Ian. 

"På sigt er der mulighed for, at træningsgreen umiddelbart vest for lockerrummene vil blive flyttet 20 & 30 meter længere ud mod bunkers. Denne green skal så benyttes for chip på korte afstande.

De længere indspil, skal foregå fra udslagssted til de etablerede greens på træningsanlægget. Dette er et forslag i samarbejde med Ian. Derved undgår vi lange indspil hen over hovedet på dem der træner bunkerslag.

Hvis vi har forstået forslaget korrekt, finder vi det meget kritisabelt. Vi er mange der bruger meget tid på de lidt længere indspil - og dermed også mange bolde. Som det er i dag, er det jo tilladt at hente boldene igen fra denne indspilgreen - (selvom Ian ved nogle lejligheder har skældt ud over dette!) 

Vi er mange spillere der spenderer rigtig mange penge på bolde hvert år, så vi opfatter dette forslag fra Ian som en ”pengemaskine. " Desuden er vi flere der ønsker at bruge egne bolde til dette indspil fra 20 til 70 meter, for at få et mere realistisk billede af boldflugten og afstandsbedømmelsen - så vi ønsker absolut at denne mulighed bevares i SGC.

Som alternativt løsningsforslag kunne man jo flytte bunkers til et sted, hvor man til denne øvelse kunne stå uforstyrret. Eller klubben kunne i samråd med Ian lave en pris på træningsbolde, så de blev "Ad libitum”!!! Dette har man i mange andre klubber, så hvorfor ikke også i SGC?   Med venlig hilsen Lars Graven Nielsen

Svar til Lars Graven Nielsen

Hvad bolde skal koste eller ikke koste sorterer ikke under baneudvalget.

Vi har renoveret bunkers på træningsanlægget således at de svarer til de bunkers vi har på banen.Vi finder det i baneudvalget rimeligt, at de spillere der træner indspil fra bunkers, skal have mulighed for i fred og ro, at øve dette spil uden, at der flyver bolde hen over hovedet på dem.

For de spillere der træner kortere indspil ville det være rart at have den lille green længere ud fra lockerrum.Samtidig vil vi lige slå fast at det ikke er Ians forslag, men en ide vi har drøftet med Ian.

Med venlig hilsen/Baneudvalget







Danish International Amateur Championship

Silkeborg Aktiv Ferie